Ungdomsgruppen i Greve Golfklub (5-25 årige)

Velkommen til Greve Golfklubs Ungdom.

I Greve Golfklub sætter vi stor fokus på vores ungdom. Ungdommen består af alle spillere fra 5 til 25 år, hvor du tilbydes aktiviteter alt efter din alder og dit niveau.

Vores ungdomsudvalg arbejder for, at du som både ny og øvet spiller synes det sjovt at spille golf i Greve. Derudover er det vigtigt for os, at alle vores spillere hygger sig og får nogle fede oplevelser, som de kan dele med de andre ungdomsspillere, der deler samme interesse for golfen. Gennem sæsonen tilbyder vi træning, samt arrangerer ture, turneringer og aktiviteter.

Se 2024 turneringsoversigten for Holdturneringen her

Juniorer 8-18 år

I Greve Golfklub tilbyder vi træning til alle juniorer i alderen 8-18 år to gange om ugen, onsdag og søndag. Om onsdagen er juniorerne delt op i hold efter niveau og alder og om søndagen er det spiltræningen på banen for alle. Vi spiller tællende runder for dem med banetilladelse og vi spiller ”Vejen til stor bane” for dem uden.

Læs om vejen til stor bane her


Træning vinter 2024

Søndage kl. 12:30-13:30 med tider på banen kl. 13:30 – Spil på banen for alle

​​Tilmelding senest to dage før i Golfbox/ProPlanner under kurser/juniortræning

​Spørgsmål eller prøvetræning? Skriv til ungdom@grevegolfklub.dk

Grevlinge 5-7 år (spillere der er eller fylder 5-7 år i 2024)

Greves Grevlinge er vores hold for de mindste. Holdet er for de 5 til 7-årige, hvor vi sætter fokus på golf med leg. Træningen består af sjov opvarmning efterfulgt af øvelser og lege med Snag-Golf, samt kørsel i buggy og slag med rigtige jern, køller og putter.

Det er en times uafbrudt sjov og leg, hvor børnene får motion, frisk luft og en mulighed for at finpudse motorikken. Samtidig kommer de rundt om alle golfens dele og får en smagsprøve på, hvad det vil sige at spille golf.

Vi forventer at forældrene hjælper til i træningen og deltager med egen grevling. Det kan være praktiske ting i forhold til opgaver og lege, men også øvelser der involverer både forældre og grevling.

I løbet af sæsonen afholdes der d-tour mini, hvor vi besøger andre golfklubber og spiller golf sammen med andre børn, der deler glæden for golf. Turneringen er arrangeret af Dansk Golf Union og der er stor fokus på sjov og hygge.

Træning starter igen forår 2025

Når træningen starter, mødes vi altid for enden af drivingrangen, hvor efter vi bevæger os rundt til dagens øvelser og lege.

Tilmelding til grevling@grevegolfklub.dk 

Familiedag 2024

Lørdag 1. juni 2024 inviterede Ungdomsudvalget til ÅBENT HUS / Familiedag. Det kom der bl.a. denne skønne video ud af. 

Har du også lyst til at prøve at spille golf - så kontakt os endelig. 

Brug for mere information?

​Du er altid velkommen til at kontakte os via nedenstående kontaktformular. Vi bestræber os på at svare inden for 24 timer.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​​Følg Greve Golfklub på Facebook

Følg os på Facebook og få større indblik i vores hverdag.​

Kontakt

Sekretariat

Telefon: 46 13 40 05 - tast 1

E-mail: info@grevegolf.dk

Restaurant

Telefon: 46 13 40 05 - tast 2

E-mail: restaurant@grevegolf.dk​

​​

Åbningstider 

​Sekretariat

Sekretariatet er åbent hver dag for personlig henvendelse.
Se åbningstider her.

Restaurant

Bar og Køkken åben året rundt.
Se åbningstider her.

​​

Adresse

Karlslunde Centervej 45 ​

2690 Karlslunde 

Følg os på Facebook